Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at dele nedenstående fra Lilis hjemmeside. Du kan læse mere om Lili her: www.ilovetea.dk

*****

Regressionsrejse: 

Jeg kom tilbage til to tidligere liv…

Begge foregik i 1800 tallet

              I det første liv er jeg en fattig mand med et frastødende udseende og i det andet liv en fin og velhavende London frue.

Når jeg kigger tilbage på de to liv, ser jeg tydeligt en masse røde tråde i forhold til mit nuværende liv.

De røde tråde passer perfekt med de issues, jeg har i dette liv.

Faktisk tror jeg, at jeg er ved at belyse et helt bestemt tema (Merlin gruppen fortæller, at en sjæl kan ønske at få belyst og erfare værenstilstande, set fra forskellige vinkler – læs indlæg om Merlin gruppen her)

Et godt eksempel på dette kunne være at sjælen tager tre inkarnationer fx som:

• jøde i en kz-lejr
• tysk officer i en kz-lejr
• en tysker, der hjælper jøder.

Det hele startede med et foredrag om regression

Jeg var til alternativ messe i Brøndby, og havde læst om regressionsterapeut Kristinas foredrag, der skulle handle om at komme tilbage til tidligere liv.

Det lød spændende og det var der også mange andre, der synes.

Det endte med, at salen blev propfyldt.

Hvad er en regressionsrejse?

Regression betyder ‘at gå tilbage’.

Følelsesforløsende regressionsterapi er en blid og kærlig terapiform, hvor du bliver ført tilbage i tiden, enten til din barndom, din fostertilstand eller til tidligere liv, for at opnå indsigt i handlemønstre og karaktertræk.

For mange er en regression til et tidligere liv en smuk og forandrende oplevelse.

Et besøg i et eller flere tidligere liv kan give svar dig på mange spørgsmål og skabe en dyb og vedvarende forandring. Du kan også finde ud af hvilke omstændigheder, der har gjort sig gældende i forhold til en nuværende relation.

Jeg ligger nu på briksen hos Kristina

Kristina siger, at jeg skal forestille mig, at jeg går gennem en lang mørk tunnel. For enden af tunnelen, er der lys og en elevator. Denne elevator skal jeg gå ind i og også beskrive.

Min elevator er flot og guldfarvet.

Kristina beder mig derudover beskrive, om der er døre i elevatoren eller nogle knapper. Det er der ikke, og hastigt svæver jeg ned med elevatoren og lander oprejst på et beskidt gulv.

1. liv – jeg er mand, rødhåret og bleg

Følelsen af at denne mand virkelig er mig, er indiskutabel og ret kraftig.

Kristina beder mig beskrive, hvad jeg har på. Jeg ser nogle beskidte brunlige bukser, og en hullet, slidt bluse med blod på.

‘I hvilket år og hvor er du?’, spørger Kristina

‘I 1850 i England i en by, der hedder Colby’, svarer jeg. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at Colby faktisk findes. Det er en lille engelsk provinsby, der ligger ca. 200 km. fra London. Colby trækker derudover tråde til Danmark.

‘Hvem er du sammen med’, forsætter Kristina?

‘Ikke nogen, jeg lever et kummerligt liv og må tigge og stjæle for at få mad nok. Derudover fornemmer jeg at jeg har et voldsomt frastødende udseende, og at det primært er mit udseende, der gør livet vanskeligt… fornemmer endvidere at min næse er stor, puklet og tiltrækker sig meget opmærksomhed…

De eneste, der giver mig noget varme/omsorg og ikke kigger modbydeligt eller dybt medlidende på mig er børn (og dyr). De stunder føles som nogle de bedste i mit daværende liv.

Jeg kan forstå, at jeg derudover – trods alt – også har nydt naturen i dette liv som mand, da en virkelig smuk solnedgang åbenbarer sig for mig under regressionen.

Min far viser sig

Mens Kristina spørger løs om forskellige detaljer, ser jeg min far opholde sig samme usle sted som der, hvor jeg bor som mand i Colby. Det forstår jeg ikke helt….

Deler jeg og min far samme sjæl? Der er jo ingen, der vil have noget med mig at gøre i det liv som frastødt… så jeg kan ikke formodes at have besøg.

Jeg ved, at det kan lade sig gøre, at sjælen deler sig. Men spørgsmålet må stå hen i det uvisse.

Kristina skriver undervejs alle detaljer ned, og bevæger sig nu videre til udgangspunktet, nemlig elevatoren, hvor hun vil føre mig tilbage til endnu et liv.

2. liv – fin London frue

Denne gang ryger elevatoren langsomt opad, og jeg har flere knapper i elevatoren, jeg kan trykke på. Jeg vælger den grønne.

Stemningen føles ret anderledes denne gang, og jeg fornemmer lethed. Det skulle så kun gælde første halvdel af livet, må jeg senere konstatere.

Jeg skal igen kigge ned af mig selv, og et par elegante sko toner frem. Mit hoved er prydet af en fin hat, og kroppen iført en stram viktoriansk kjole.

I næste billede/erindring er jeg ved min lejlighed, der ligger i et fint kvarter. De karakteristiske sorte hegn/gitre, man kender fra London, udsmykker elegant hele lejlighedskomplekset.

Det næste, jeg fornemmer er, at jeg er inde i lejligheden. Kristina spørger i samme sekund:

‘Hvad hedder du?’

‘Louise’.

‘Bor du sammen med nogen’?

‘Ja, jeg bor sammen med en mand. I de første par år er alt fryd og gammen, men det ændrer sig, da vi ingen børn får’. Jeg forsætter:

‘Han giver mig skylden for, at vi ikke kan få børn. Det fører til, at han begynder at slå mig, og det eskalerer voldsomt. Jeg gemmer mig derhjemme, og fortæller ikke nogen om det.’

Kristina spørger, om jeg har nogen øvrig familie?

‘Nej, det tror jeg ikke, jeg har og jeg er for flov til at fortælle noget om min situation til veninderne’.

I næste sekund toner et ansigt frem, som jeg straks genkender. Det er min tidligere kontorchef (lad os kalde ham Anders), der havde fornøjelsen at være min mand i mit liv som Louise.

Pludselig befinder jeg mig i et horehus

Jeg ligger i en sofa og venter på næste kunde. Åbenbart har jeg ingen andre midler haft i det liv (jeg fornemmer at jeg er ‘flygtet’ fra Anders), så jeg ender som prostitueret.

Endnu et genkendeligt ansigt dukker op. Min søde veninde Estel….

Det er virkelig et kært gensyn, og vi når lige at få udvekslet et par ord, før lyden af Kristinas stemme igen fanger min opmærksomhed.

Kristina beder mig gå lidt frem i tid.

Anders besøger mig på horehuset

Han er ikke særlig venlig, og det er virkelig ydmygende for mig. Han griner af mig og fryder sig over min situation.

Jeg ved, at jeg er omkring de 40 år, da jeg bliver kvalt af ham i det liv.

Jeg får heldigvis ingen billeder ind af min død i det liv, og jeg mærker heller ingen smerte af noget art.

Der er bare denne her vished.

Kristina afslutter regressionen med healing

Jeg får også healing undervejs, da jeg på flere tidspunkter mærker nogle knugende fornemmelser i maveregionen.

Lige efter regressionen er jeg ret påvirket af alle de følelser, der er kommet op til overfladen.

Jeg har det dog fint, og hele forløbet afsluttes med, at vi taler om det, jeg oplevede under regressionen.

Under regressionen ser jeg ikke så mange ‘billeder’, men observerer mere en masse fornemmelser og følelser. Det kan dog være ret forskelligt fra person til person.

Anbefaler dig at prøve en regressionsrejse fx hvis:

• du har symptomer, du ikke forstår
• du gerne vil have en relation belyst
• du gerne vil have en afklaring/rød tråd i dit liv af dybere karakter
• du har uforklarlige smerter
• du kæmper med overvægt, lavt selvværd osv. osv.

Som Kristina skriver på sin hjemmeside, er det ofte kun nødvendigt med en eller ganske få regressionsrejser/behandlinger.

Derfor prøvede jeg det

For mig har det altid været et issue med større forsamlinger og grupper, som jeg aldrig har følt mig godt tilpas i. Dette gælder for alle grupper over 3 – 4 personer.

Derudover har jeg nogle gange oplevet en form for blokering i forbindelse med at sige min mening.

Ovenstående issue har været ganske trættende og utilfredsstillende. Om Kristinas regression og healing kommer til at gøre en forskel, ved jeg ikke. Det må tiden vise.

Hvad var så den røde tråd

Og hvorfor kom lige præcis de to liv frem?

Temaet i de to liv handler om at have følelsen af at blive lukket ude og være offer for omstændighederne.

I det første liv som fattig blev jeg afvist og udstødt af de øvrige i landsbyen (forsamlingen, gruppen) på grund af mit skæmmende udseende, og i det andet liv som fin frue, mistede jeg min sociale status og blev dermed lukket ude fra et bestemt liv (et meget højere samfundslag).

I mit nuværende liv har der været flere perioder med samme grundfølelse, fx på min seneste arbejdsplads, hvor jeg startede med at være jævnaldrende med de fleste øvrige ansatte, men efterhånden som der blev tyndet ud, var jeg lige pludselig 20 år ældre end de fleste… Jeg ved dog, at det reelt set for mit vedkommende mere handler om en følelse af ikke at passe ind i gruppen, end at jeg rent faktisk blev lukket ude.

Derudover er der flere andre temaer i de to tidligere liv, jeg også genkender som tema i mit nuværende liv.

Min regressionsrejse var en interessant og berigende oplevelse, og måske den faktisk kommer til at gøre en forskel i mit liv… ❤️